Gullasch med grovmos

En afart af den gullaschsuppe du kan finde her. Denne her er ikke en suppe, men en samlet ret inkl. lækker grovmos.

4 personer

  • 600 gram oksekød. Gerne okseklump eller rostbeef.
  • 3 store peberfrugter. En grøn, en gul og en rød.
  • 1 bakke champignon
  • 3 mellemstore gulerødder
  • 2 løg
  • 1 chili
  • 2 hele hvidløg (ikke 2 fed… to hele!)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • Et par stængler frisk rosmarin
  • 1/4 piskefløde eller madlavningsfløde
  • 2 kg kartofler til mos
  • Salt og peber
  • En god stærk chorizopølse
  • Paprika
  • Rapsolie
  • Smør

Skær kødet yd i små tern (1 x 1 cm). Skær peberfrugt i lidt større tern (2 x 2 cm ca.) og gulerødder i 0,5 cm tykke skiver. Rens champignon og skær i kvarte. Hak hele det ene hvidløg fint. Hak chili fint.

Brun kødet over høj varme i lidt rapsolie. Brun lidt af gangen og hæld al væde og kød i en skål før du bruner det næste. Svits peberfrugt og gulerødder i lidt rapsolie og læg væk sammen med kødet. Svits champignon til de er gyldenbrune. Hæld kød, peberfrugt og gulerødder sammen med champignonerne og hæld tomatpuré over. Lad det svitse sammen i 1-2 minutter. Tilsæt dåsen med hakkede tomater. Hæld vand ved så det kun lige akkurat dækker – gerne lidt mindre end det. Hæld 3 spsk paprika ned i gryden sammen med alt den hakkede hvidløg og chili. Læg et par stængler rosmarin ved. Lad de småsimre i mindst 1 time med låg over – gerne mere. Rør rundt jævnligt undervejs. Kødet skal være mørt før der serveres. Efter en time, tilsæt fløden og lad det koge videre i mindst 20 minutter. Hæld evt. en smule meljævning ved for at tykne saucen lidt (valgfrit).

Skær toppen af det andet hvidløg og bag det helt i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Kog kartofler og mos dem groft. Pil alle de bagte fed hvidløg, mos dem og bland i kartofelmosen. Blandt lidt smør i. Smag til med salt.

Skær chorizo i små skiver og herefter i kvarte. Sørg for at tage skindet af først! Rist på en varm pande med en lille smule olie til de er sprøde. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Anret mosen med chorizo oven på. Server gullaschen ved siden af. Pynt evt. med en stilk rosmarin.