Det vildeste ciabattabrød

Posted by on Apr 14, 2017 in Anbefalet, Kager og brød | Comments Off on Det vildeste ciabattabrød

Det vildeste ciabattabrød

Det her er måske en af de nemmeste brødopskrifter, samtidig med at det skaber et helt fantastisk ciabattabrød med fantastisk smag, sprød krumme og de karakteristiske store lufthuller. Ren verdensklasse! Dejen skal tilberedes dagen før.

3 almindelige brød (nok til ca. 8-10 personer – som tilbehør til mad)

  • 800g hvedemel med mindst 12g protein pr. 100g.
  • 7 dl vand
  • 18 gram fint salt
  • En lille smule gær (kugle på 1cm i diameter)

Opløs gæren lunkent vand i en stor skål. Tilsæt salt og rør rundt til det er opløst. Tilsæt mel og rør rundt med en gaffel. Der skal kun lige røres til melet er blevet vådt. Denne dej skal ikke æltes som man ellers kender det fra normale brødtyper. Stil dejen til side med tætsiddende plastik eller “wrap” hen over. Dejen skal nu hvile i 12-18 timer ved stuetemperatur.

Tænd ovnen på 275-300 grader – gerne varmluft. Lad den blive godt varm. Hæld rigeligt med mel ud på et bord. Det skal dække i hver fald 40 x 40 cm i 1/4cm tykt lag. Hæld dejen ud af skålen. Den er meget flydende og lugter en smule surt. Det er helt normalt. Fold dejen 4 gange. (fra venstre, herefter fra toppen, fra bunden og til sidst fra højre. Det skal gå lidt stærkt, så dejen ikke når at gøre melet vådt og sætte sig fast i bordet. Skær den ud i 2-3 stykker og vend dem i mel. Stræk dem til den længde du vil have og læg dem på en bageplade med bagepapir på. De må gerne se rustikke ud.

Sæt i ovnen med det samme på næstnederste rille. Lad dem få 18-20 minutter. Tag dem ud og lad dem hvile lidt på en rist. De må godt have lidt sorte/mærke pletter rundt omkring når de er færdige. Herefter er det bare at nyde dem. Mums!