Foccasiabrød med rosmarin

Posted by on Feb 12, 2017 in Anbefalet, Kager og brød | Comments Off on Foccasiabrød med rosmarin

Foccasiabrød med rosmarin

Mega lækkert madbrød. Går godt til supper, tapas osv.

  • 50 gram gær
  • 6 dl lunkent vand
  • 2 tsk fint salt
  • 2 tsk sukker
  • 5 spsk olivenolie (til dejen)
  • 200-220 gram durum mel
  • 600 gram Tipo 00 hvedemel
  • Groft flagesalt
  • Ekstra olivenolie
  • Frisk rosmarin

Opløs gæren i vandet. Hæld melet i og efterfølgende salt, sukker og olie. Ælt med røremaskine eller lign. i 10-15 minutter.

Lad dejen hæve lunt og overdækket i 1 time.

Læg bagepapir i en bradepande på ca 30x20cm. Hæld dejen i og sørg for at den kommer godt ud i kanterne. Hæld ekstra olivenolie over (spar ikke på det). Hak rosmarin meget groft. Hele blade er helt ok. Fordel dem over dejen og tryk gerne huller i dejen med fingrene. Lad dejen hæve yderligere 30 minutter lunt og overdækket. Fordel groft flagesalt over dejen lige inden den ryger i ovnen.

Bages ved 250 grader i alm. ovn i 18-20 minutter. Når brødet er kølet lidt af, så tages det ud af form og bagepapir og er klar til servering.

Du kan også fordele basilikum, små skiver cherrytomater, hvidløg eller lign. over brødet. Pres dem let ned i dejen for ekstra smag.