Bananbrød med kanelguf

Posted by on Jan 26, 2016 in Kager og brød, Unlisted | Comments Off on Bananbrød med kanelguf

Bananbrød med kanelguf

Mega lækkert og saftigt brød med kanel. Målene er lidt specielle fordi det oprindeligt er en amerikansk opskrift som bruger kopper i stedet for dl.

Brød

  • 3 overmodne bananer
  • Lidt under 1 dl smeltet smør
  • Lidt under 2 dl sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • En knivspids salt
  •  3 ½ dl hvedemel
  • Lidt fast smør og mel til kageformen

Kanelguf

  • Lidt under en dl sukker
  • 1 spsk. kanel

Varm ovnen til 180 grader (almindelig ovn, ikke varmluft). Tag en kageform på ca. 22cm x 12cm. Smør den indvendigt med smør og drys med mel bagefter, så kagen ikke hænger fast.

Miks bananer, smeltet smør, sukker, æg og vanille godt sammen. Spred bagepulver og salt forsigtigt over massen. Rør forsigtigt melet i massen. Vær forsigtigt med ikke at røre for kraftigt eller for længe.

Miks kanel og sukker sammen.

Tilføj ca. halvdelen af dejen til formen. Fordel herefter halvdelen af kanel-guffet ovenpå og hæld resten af dejen over. Fordel til sidst resten af kanelguffet oven på kagen.

Bag kagen i ca. 50-60 minutter. Prik i kagen for at se om den er færdig.