Pebersauce

En lækker og velsmagende pebersauce

  • 2 spsk peberkorn (helst grønne. Kan købes på dåse i f.eks. Føtex, men så skal de ristes forsigtigt i en gryde i 20-30 minutter)
  • 6 små skalotteløg
  • 250g champignon
  • 3 spsk. flydende kalve/okseboullion
  • 2 spsk. trøffel/kantarelboullion (alternativt grøntsagsboullion)
  • 1 dl. whiskey eller cognac. Alternativ 2 dl rødvin
  • 5 dl. madlavningsfløde
  • Paprika
  • Lidt smør

Skær løg og champignon i skiver. Mos den ene spiseskefuld peberkorn – evt i en morter. Skal saucen være lidt mindre stærk, så spring dette punkt over. Svits løg og champignon i en gryde med lidt smør. Tilsæt peberkorn. Tilsæt spiritus/vin og 2 dl. vand. Tilsæt boullion. Lad det koge ned. Hvor meget afhænger af hvor kraftig saucen skal være, men max. halvdelen bør være tilbage. Filtrér saucen over i en ny gryde. Tilsæt fløde og kog op. Smag til med salt og peber og evt. paprika. Giv den evt. et lille pift madkulør, hvis man synes den er for lys.