Brombærtærte

300-500 g brombær

Mørdej:

  • 125 g smør
  • 250 g mel
  • 100 g sukker
  • 1 æg

Marcipanmasse:

  • 50 g smør
  • 50 g marcipan
  • 50 g sukker
  • 2 æg

Kom koldt smør og mel i en skål og hak/smuldre det sammen med fingrene. Tilsæt sukker og æg og saml dejen hurtigt ved at trykke den forsigtigt sammen. Pak den ind i husholdningsfilm eller en lille frysepose og sæt den i køleskabet. Lad den hvile i mindst 1 time.

Marcipanmassen laves bedst, hvis alle ingredienser har stuetemperatur. Riv marcipanen og rør det sammen med sukkeret i en skål til der ingen klumper er tilbage. Tilsæt det bløde smør og til sidst æggene, et af gangen.

Når mørdejen er klar, rulles den ud og lægges i en smurt tærteform. Fordel marcipanmassen ud over mørdejen og slut af med brombær. Brug den resterende mørdej til at forme små pølser der rulles flade og lægges ud over toppen af tærten som det kan ses på billedet.

Bag tærten i ovnen midtpå ved 200 grader i ca. 25 minutter. Kig til den efter 20 minutter og ryk den evt. lidt højere op, hvis overfladen ikke rigtig er gylden.

Afkøl den inden servering.