Naan-brød

Står den på indisk eller har man bare lyst til noget andet brød end det sædvandlige, så er det klassiske naan brød et super alternativ.

5-6 store naanbrød

  • 2,5 dl vand – håndlunkent
  • 30g gær
  • 1dl youghurt natural eller creme fraiche
  • 1 æg
  • 100g smeltet smør
  • 5-10g salt (afhængigt af om du også “pynter” brødet med saltflager)
  • 10g sukker
  • 650g hvedemel
  • Olivenolie
  • Evt. nigellafrø, sesam, rosmarin eller gourmetsalt
Rør gæren ud i vandet, tilsæt yoghurt, æg, smeltet smør, salt og sukker og rør det sammen. Tilsæt melet og ælt dejen, til den er smidig og glat. Dæk dejen til og lad den hæve til dobbelt størrelse (tager ca. 1-2 timer). Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 5-6 lige store dele. Lad dem hæve i yderligere 30 min. Form stykkerne til flade aflange brød – brug en karerulle. De skal være flade (ikke helt som en pizza, men tæt på). Pensl brødene med olivenolie og og drys dem med frø/krydderurter eller gourmetsalt.
Bag brødene ved 250 grader i midten af ovnen på en bagesten i ca. 6-10 min. til de er flotte og gyldne. (afhænger lidt af tykkelsen – hold øje med dem).
Brødene skal spises friske. De bliver hurtigt kedelige, hvis man prøver at gemme del. De er allerede kedelige dagen efter.